En gris uden hale, en milkshake uden mælk, en cykel uden hjul.

Jeg hader, at VOKSNE mennesker fucking ikke kan snakke sammen, og skal lade deres fucking BARN være deres fucking lille ugle. Smag på sætningen. Mums, hva'? Jeg fucking hader det. Jeg fucking fucking fucking fucking fucking fucking fucking hader det. Jeg kan ikke snuppe det. Voksne mennesker. Det er jo fucking dem, der skulle være vores 'rollemodeller'? Men hvis de ikke engang selv kan finde ud af at tage ansvar for deres fucking egne handlinger, jamen hvem skal så? For jeg gider det ikke. Jeg gider ikke sidde og tude hele tiden. Jeg vil ikke være så ked af det. Og over hvad? Et par VOKSNE mennesker, som skulle være voksne, men ter sig som børn der diskuterer. Voksne mennesker, det er jo dem der skal forstille at være dem der kan tage ansvar, og være..... Voksne? Kan I følge mig? Jeg fucking magter det ikke. Jeg magter ikke at sidde på sådan en dum 'kant' som tipper fra den ene person til den anden, og de skriger begge to (indirekte) at jeg skal vælge dem. Jeg vil ikke tage sådan et valg. For at være helt ærlig, så magter jeg ingen af dem. Jeg gider ikke bo hos nogen af dem. Jeg hader at få lorte skyldsfølelse over fucking ALT hvad jeg gør. Jeg hader at være skilsmissebarn. Jeg gider det ikke mere. Jeg vil det ikke. Jeg vil bare gerne væk. Fra alle.