I see humans, but no humanity

Mennesker er nogle forfærdelige skabninger. Seriøst. Jeg hader alt ved os mennesker. Alle de ting i gør. Alle de tanker vi gør os. Vi er forfærdelige. Alle sammen. 

Min ikke-fødselsdag!

Omg! Slet-slet ikke tillykke til mig! Andre der har ikke-fødselsdag? Uuuuh, jeg er vild med det! 

Føj for den lede...

Hvorfor overhovedet drenge? Jeg mener, det eneste de er til for, er fandme kun at viderebringe menneskeligheden, for det virker de nemlig alle sammen meget obse på (Hvis I forstår en lille en). Hankønnet er så sexfikseret, at det er til at blive dårlig over. Om de så vil det, eller ej, så er de så forbandet sexfikserede alle sammen. Selv små drenge småbegynder allerede deres små tanker og dumme kommentarer som 7-8-årrige. Dog meget mildt.

Når de så bliver ældre, og kommer i puberteten, så går det jo kraftedme helt galt jo. Hvis de så finder sig en kæreste, så er deres eneste formål med forholdet, at komme i bukserne på den uskyldige søde pige. At eksperimentere. Hvis de så slår op, ville det højst sandsynligt kun være det frække som han ville savne. I en uge eller 2. HØJST.

Fra nu af, er jeg officielt blevet aseksuel. Jeg er hverken til mænd eller kvinder. Heller ikke dyr, lol. Sjovt nok er symbolet for aseksualitet en kage, og det kommer fra idéen, at "kage er bedre end sex". Nu tænker jeg American Pie.. :3 ej. Der er også oprettet et aseksuelt fællesskab kaldt Aven. Fællesskabets symbol er en trekant som denne... 

Vil I have yderligere forklaring om hvad det er, så er wikipedia en fremragende side, lol.

Men ja, tilbage til drengene. De er forfærdelige alle sammen, og jeg venter skam kun på, at det modsatte bliver bevist (hvilket jeg ikke tror gør). 

Hyg jer.
/Aldrig.

Velkomst og alt det der

Halløj! Jeg har, for at det ikke skal være løgn, ingen fritid da jeg nu går på gymnasiet. Men jeg har nu tænkt mig at starte denne ubetydeligt latterlige blog alligevel, som jeg håber kommer til at blive set en gang eller 2.

Som en god (knapt så god) start på bloggen, vil jeg fortælle om min morgen. Den samme morgen, som jeg forresten oplever hver dag, for så at nå den samme forpulede overfyldte bus, med de samme små snotunger og andet klamt, for så at få den samme dag i skolen, komme hjem, sove, spise, sove, ooooog guess what? Jeg vågner så op igen, til den samme forpulede dag, som jeg så skal leve i de næste 3 dejlige år. Weeee.
Men jaja, sådan her lyder min morgen:

Står op klokken 6.00.
Tænder min computer.
Sætter noget overraskende glad musik på, for så at løbe rundt og danse til det.
Finder noget tøj.
Tager det på.
Tager det af igen, da jeg tænker at folk ikke ligefrem ville synes om synet af en lille pige, med en superman-t-shirt, en lang (meget lang!) underlig cardigansstrikstuttelitut, jogginbukser, en stråhat og klipklapper.
Finder noget andet grimt tøj.
Tager det på.
Tager det af igen.
Finder noget nyt.
'Det ser normalt ud, det tager jeg!'
Går op ad de uendeligt lange trapper.
Ind i køkkenet.
Kigger i skabene. Er der mon noget lækkert? Nej.
Dropper morgenmaden.
Reder mit overfarvede ødelagte hår.
Samler hår op fra gulvet, da det ligger over alt.
Smukkeserer mig, som vi piger nu også gør.
Tager overtøjet på.
Træder i mine nedtrådte sneakers, som bærer præg af, at jeg aldrig har taget dem ordentligt på.
Smutter ud af døren, går 200 meter, og når til en busstation fyldt med små lorteunger og andre folk fra min by. 
Siger pænt godmorgen til den sædvanelige buschauffør, og forbereder mig mentalt på at en ny dag på gym er startet.