En gris uden hale, en milkshake uden mælk, en cykel uden hjul.

Jeg hader, at VOKSNE mennesker fucking ikke kan snakke sammen, og skal lade deres fucking BARN være deres fucking lille ugle. Smag på sætningen. Mums, hva'? Jeg fucking hader det. Jeg fucking fucking fucking fucking fucking fucking fucking hader det. Jeg kan ikke snuppe det. Voksne mennesker. Det er jo fucking dem, der skulle være vores 'rollemodeller'? Men hvis de ikke engang selv kan finde ud af at tage ansvar for deres fucking egne handlinger, jamen hvem skal så? For jeg gider det ikke. Jeg gider ikke sidde og tude hele tiden. Jeg vil ikke være så ked af det. Og over hvad? Et par VOKSNE mennesker, som skulle være voksne, men ter sig som børn der diskuterer. Voksne mennesker, det er jo dem der skal forstille at være dem der kan tage ansvar, og være..... Voksne? Kan I følge mig? Jeg fucking magter det ikke. Jeg magter ikke at sidde på sådan en dum 'kant' som tipper fra den ene person til den anden, og de skriger begge to (indirekte) at jeg skal vælge dem. Jeg vil ikke tage sådan et valg. For at være helt ærlig, så magter jeg ingen af dem. Jeg gider ikke bo hos nogen af dem. Jeg hader at få lorte skyldsfølelse over fucking ALT hvad jeg gør. Jeg hader at være skilsmissebarn. Jeg gider det ikke mere. Jeg vil det ikke. Jeg vil bare gerne væk. Fra alle.

Agurker

Hvorfor er vi så vilde med agurker? Jeg mener.. en agurk består af 96½ vand, og vand smager ikke rigtigt af noget. Kunne det være de friske og kolde følelse man får på tungen? Er det glæden i at lege med de små vandbobler i midten? Eller er det bare tanken om, at det er sundt? Jeg føler mig så dejlig tilpas når jeg spiser agurker.

c:

JEG ER DEN GLADESTE PERSON I HELE VERDEN

Selvdestruktiv adfærd

Hvorfor overhovedet tænke på at begå selvmord? Jeg mener, det er jo så røv egoistisk, at det næsten er løgn. I det øjeblik du overhovedet begiver dig ind på det punkt, på den tanke, på det sted. Det er dybt seriøst det her. Intet menneske fortjener at miste en ven. En god ven. Og så på grund af selvmord. Intet menneske fortjener at miste sit barn, eller familiemedlem på den måde. Intet menneske fortjener angsten for at miste en ven, og aldrig vide hvad personen nu vil begive sig ud i. Allerede i det øjeblik personen begynder at udføre selvdestruktiv adfærd, kan man som en ven, ikke tænke på andet, end hvad man mon gør forkert? Eller hvad man ikke gør nok af? Godt nok har jeg aldrig mistet en ven sådan, men... Intet menneske fortjener tanken om, at sin ens ven inderligt ønsker at dø. At komme væk. Fra alting.

Hvad er grunden til, at man overhovedet gør det? Er det fordi personen ikke selv kan finde ud af at fortælle det, og at det bare er den eneste udvej. At bevise sine problemer. At bevise, at det er mere end bare 'en dårlig dag'. Måske er personen ikke helt klar over, hvilke konsekvenser det har. Hvilke følelser der venter de andre. Hvor mange tårer og tanker der fremkommer. Men hvorfor snakker personen ikke bare med en ven om det? Måske ejer personen ikke denne egenskab, I ved. Den egenskab som gør, at man faktisk tænker over hvordan andre ville tænke om det. Hvordan ens nærmeste ville reagere. Og den egenskab, at kunne udtrykke sine følelser klart. Det menes forhelvede som et råb om hjælp! Bare på en anden måde, og måske bare set på en anden måde, end den måde vi kender til. Og ingen ven er i stand til at snakke med personen om det. Personen har jo brug for professionel hjælp, fra en slags psykolog, eller andet godt.

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det her. Har vel bare fået et mindre 'flip'. Hyg jer.

:)))))))))